Sikke en uge...

Hm.. ja, jeg er træææt, og det er kun torsdag!! En HEL dag tilbage, før weekenden endelig indfinder sig. Er glasset mon halvtomt eller halvt fyldt, når man skriver sådan? Tja... den her uge har bare været lang - hov, er det mon sommertiden, der spiller mig et puds?.. Mandag gik nogenlunde uproblematisk - dog med en del trivielle problemer på jobbet, der lagde op til, at tirsdag ville blive rigtig travl - vi skulle have ny medarbejder, der mildest talt skulle starte noget anderledes op, end vi havde forestillet os... Tirsdag morgen lykkedes det mig at komme lidt tidligere afsted hjemmefra - så kunne jeg jo lige nå at forberede lidt, inden den nye kom... NOT... DSB var meget hårdt presset, og vi var flere tusinde, der blev "blev holdt som gidsler" det meste af formiddagen grundet det store væbnede røveri i Glostrup. Jeg kom først frem til kontoret kl. 10:00 - et kvarter efter den nye medarbejder. Fed start, men det gik da trods alt. Fire timer senere har jeg fri, så det var i det mindste en kort dag.

Tirsdag aften får jeg menstruation IGEN IGEN IGEN... det var kun en uge siden sidst... Æv, æv... Det kører bare slet ikke for fru Larsens krop i øjeblikket! NÅ - mandag har jeg tid hos lægen og medbringer en længere liste over dårligdomme, der skal ses på! Ja, man når fandme lige at fylde 40, så går kroppen helt i forfald!! FNYS! Heldigvis har jeg jo den finurlige Frigg til at muntre mig op, så i går da jeg liiige skulle ha' 5 min alene på toilettet, banker hun bare døren op og stiller sig interesseret op for at se, hvad jeg laver (er midt i at skifte....) - og så kommer det bare: "Har du en kartoffel i numsen, mor??"... åha... Naarrrhhh... kartoffel og kartoffel... Så er man jo nødt til at trække lidt på smilebåndet... hvor er børn dog dejligt umiddelbare, hvilket var lige hvad jeg havde brug for! I dag går det også bedre med "understellet"...

Stille og rolig dag på jobbet i dag, og nu skal vi så lige ha' streget fredagen fra listen også. Lørdag skal manden min og jeg til 40 års fest i Nykøbing F og skal i den forbindelse overnatte på det lokale vandrerhjem. Finurligheden skal overnatte hos sin granfætter og grankusine i samme by og glæder sig lidt forsigtigt - hun er jo en lille tryghedsnarkoman, så vi skal tale det rigtig meget igennem, før hun er helt tryg - sådan er hun jo altså, min lille skat.

Nå, nu har jeg siddet her hele aftenen og læst blogindlæg fra andre... Åh, jeg elsker Luise og hendes blog, for hun er så aktiv og interesserer sig sådan for alt i omverdenen - jeg tror ikke, jeg kender et andet menneske, der har så meget power og empati og og og...! TAK søde - ikke mindst fordi du også reddede mig fra at slå over på TV2 til den der udsendelse om Madeleine... puha.. Bli'r hun mon nogensinde fundet - og hvis ja, hvordan skal hun så nogen sinde blive barn eller bare menneske igen? Hvis hun da ikke er død... man håber jo næsten det sidste...

Hm... jeg trænger vist til en god comedy inden sengetid!!!

Godnat!